Hvor skal jeg søge job?

Google Maps til jobsøgningNår man som jobsøgende har søgt alle de relevante opslåede stillinger, samt uopfordret hos de firmaer man umiddelbart kender til, og nu er løbet tør for idéer – hvad gør man så? Man kan jo ikke bare sidde og vente på der bliver slået nye stillinger op. Både fordi der er krav til hvor aktiv man skal være, men ikke mindst fordi det hurtigt bliver kedeligt og ensomt bare at sidde og vente på jobbet kommer flyvende. Chancen for det sker i øvrigt ret tæt på 0. Så her har du et lille, men ret simpelt tip, om hvad du kan gøre.

Hvordan finder jeg nye steder at søge?

Start med pakke pen og papir, og støv din gamle cykel af. Derefter sætter du dig op på den, og kører en tur ud i det lokale industri-kvarter (på den måde får du også dagens motion). Kør rundt og se på hvad der ligger af forskellige firmaer der kunne se interessante ud. Dem du synes virker interessante skriver du navnet ned på, og evt. også adressen. Derefter går du hjem og starter pc’en. Søg lidt rundt på nettet efter de firmaer du har fundet frem til. Se hvad de laver, hvilken branche de begår sig i og måske endda lidt om de ansatte. Derefter kan du tage kontakt til firmaet som du plejer, og søge et uopfordret job.

Bor du på landet, eller har du allerede søgt alt relevant i den egen by, så kan du lave samme trick med nabobyen, og de andre nærmeste byer. Om du hellere vil hoppe ind i bilen skal du selvfølgelig selv bestemme. Pointen er blot at komme ud i geografien, da der ofte findes en masse firmaer man slet ikke har tænkt over eksisterer.

Kommer du for langt væk fra din egen by, eller er du bare doven, så kan du også bruge online-metoden. Find Google Maps (virker bedst i større byer), Krak, 118.dk eller lignende hjemmeside frem, og slå f.eks. industrivej eller fabriksvej op. De er næsten sikre hits. Ellers kræver det at du lige ved hvad vejene hedder.

Er der garanti for det virker?

Jeg kan ikke give nogen garanti for det virker, og du må heller ikke klage til mig. Til gengæld har jeg selv med success indtil videre opnået held med at få et praktikophold af via metode. Lige nu er der behandling af papirerne, så jeg muligvis kan blive ansat med tilskud. Det kan være springet ud i et job igen. Om ikke andet, så er det nemmere at finde et job når man er i job.

Kan det være mere simpelt? Det er så simpelt at de fleste faktisk slet ikke tænker over det. Held og lykke med jobsøgningen.

 

2 kommentarer

  1. Godt indlæg, Dennis!
    Det er da bestemt en super god idé! Frisk luft, lidt forandring og motion.

    En anden mulighed når du er ved at løbe tør for muligheder og har tid til overs er personlig online branding på sociale netværk.

    Det lyder fancy, men jeg mener sådan set bare at deltage aktivt på debatfora, LinkedIn og Twitter i debatter, der omhandler det du arbejder med.

    På den måde viser du folk i branchen, hvad du kan og bygger samtidig et værdifuld netværk af personer, du ellers ikke havde en chance for at møde.

    Der kan naturligvis gå noget tid, inden denne indsats giver afkast, hvorfor det nødvendigvis må suppleres med traditionel jobsøgning, som du beskriver.

  2. Hej Morten

    Tusind tak for kommentaren!
    Du har helt ret i at personlig branding, og brugen af sociale medier m.m. kan anbefales. Bedre sent end aldrig, men det er en god idé at begynde at opbygge sit netværk mens man stadig har jobbet.

    Jeg skriver højest sandsynligt også en, eller en række blogindlæg omkring brug af online medier som Twitter, LinkedIn og blogging, for du har ret i det er tid der er givet godt ud.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Hire PHP Developer India