Site Loader
Hvad gør man hvis en kollega bliver alvorligt syg, og får konstateret en livstrugende sygdom som feks. kræft?  For mange er arbejdspladsen det sted hvor tankerne om sygdommen kan skubbes lidt i baggrunden, og hvor det er rart at være i de faste rutiner. Når din kollega får konstateret en livstruende sygdom er det vigtigt at behandle vedkommende som du altid har gjordt. Men husk at spørge ind til hvordan din kollega har det, selvom det kan være svært. Man vil på den ene side gerne spørge den syge om hvordan det går, men man er samtidig bange for at gå for tæt på og overskride sin kollegas grænser eller gøre ham/hende ked af det. Mange vælger desværre den nemme løsning at kigge den anden vej og prøve at undgå vedkommende, men det vil kun gøre din kollega ked af det. Tænk at få konstateret en alvorlig sygdom og skulle forholde sig til at ens liv ændre sig drastisk, og samtidig mærker man hvordan folk tager afstand til en. Tag en snak med din syge kollega og fortæl at det gør dig ondt at høre at vedkommende er blevet syg. Vær ærlig og fortæl at du er bange for at gå for tæt på og derfor vil høre om han/hun gerne vil tale om sin sygdom og tankerne omkrig dette eller helst vil være fri. Sig at du er der og at vedkommende altid kan komme til dig hvis han/hun har behov for at tale, er ked af det eller måske har brug for en pause fra sine tanker og vil gå en lille tur i pausen og tale om alt andet end sygdom. Mange der får konstateret en livstruende sygdom har ikke overskud til at gå på arbejde og bliver nød til at sygemelde sig i en periode. Lad ikke som ingenting, send en buket blomster fra alle kollegaerne med ønsket om en god bedring, og lad gerne vedkommende vide at han/hun er savnet. En god ide kan være at sætte sig sammen med den daglige leder i virksomheden og tale om hvodan man bedst kan hjælpe og støtte vedkommende når han/hun vender tilbage til jobbet. Selvom du skal behandle din kollega som du altid har gjort, skal du selvfølgelig være opmærksom på om vedkommende kan overkomme alle opgaverne eller om han/hun har brug for at andre påtager sig nogle af dem, og husk så at gøre lidt ekstra godt for vedkommende i dagligdagen. Det kan være små ting som at hente en kop kaffe.

Post Author: Blog om job

Blog om job er en karriere blog for dig der søger job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Hire PHP Developer India