Kom godt igennem julefrokosten

Firma julefrokosten er for mange den dag på året hvor man rigtig kan slå sig løs. Det er en dag som både arbejdsgivere og medarbejdere ser frem til med stor forvendtning.

Men pas på, det er desværre også en dag hvor rigtig mange får trådt i spinaten og får sagt et par sandheder til sine kollegaer eller chefen.

Herunder får du nogle gode råd til hvordan firma julefrokosten bliver en succes.

 

 

  • Man skal selvfølgelig gøre noget ekstra ud af sig selv på denne dag. Nu har man endelig muligheden for at klæde sig festligt på og vise en anden side af sig selv end man normalt gør på arbejdspladsen. Men pas på ikke at være for udfordrerne klædt på.
  • Det kan ikke undgås at der ryger nogle genstande indenbords til julefrokosten, men alt med måde. Det er ikke smart at drikke sig plørefuld, du kan hurtigt komme i en situation hvor du får sagt noget du ikke ville have sagt hvis du havde været ædru. Drik stille og roligt igennem hele aftenen og drik gerne vand eller sodavand indimellem.
  • Er der ting du er utilfreds med i det daglige på din arbejdsplads, er julefrokosten ikke det rigtige forum at komme ud med dine frustrationer, hverken til kollegaerne og bestemt heller ikke til chefen. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at komme tilbage på arbejde efter man har sagt eller gjort noget man fortryder.
  • Det sker hvert år på mange arbejdspladser og vil med garanti ske igen…Julefrokost flirten!!! Når alkoholen går ind ryger hæmningerne som bekendt og ham eller hende som man har gået og flirtet lidt med i løbet af året ender man alene sammen med i kopi rummet. Lad være, du skal huske at du skal arbejde sammen med vedkommende efterfølgende og det kan hurtigt blive pinligt eller skabe problemer.
  • Hvis du på forhånd ved at du har svært ved at styre dig når du drikker alkohol og med stor sandsynlighed vil komme til at sige eller gøre ting som du efterfølgende vil fortryde, så kan det siges meget enkelt…Lad være med at drikke alkohol eller bliv hjemme.

 

Det eneste du i bund og grund skal huske på er, at du skal kunne møde mandag morgen og se dine kollegaer og ikke mindst chefen i øjene, og så må du ellers have en super fantastisk julefrokost:o)


Skriv et svar

Your email address will not be published.

*

Hire PHP Developer India